Gribskov Katte-SOS Vedtægter

§ 1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Gribskov Katte-SOS.

Gribskov Katte-SOS er en ikke-erhvervsdrivende forening.

Foreningen har hjemsted i Danmark.

§ 2 Formål

Foreningens formål er at:
1. Indfange, behandle og omplacere forvildede og tamme katte.
2. Drive internat og koordinere dyrlægebehandling for katte i nød.
3. Uddanne og støtte plejefamilier og frivillige samt styrke den offentlige opmærksomhed om kattevelfærd.

§ 3 Medlemskab

  1. Alle, der tilslutter sig foreningens formål, kan blive medlem.
    2. Medlemmer betaler et årligt kontingent på 250 kr. pr år for enkelt medlemskab og 500 kr. for familiemedlemsskab. Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.
    3. Manglende betaling af kontingent medfører ophør af medlemskab.
    4. Medlemsrettigheder bortfalder, så længe kontingentet ikke er betalt.

§ 4 Udelukkelse

  1. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der modarbejder foreningens samværspolitik, formål eller virksomhed. Beslutningen kræver enstemmighed i bestyrelsen og har øjeblikkelig virkning.
    2. Det ekskluderede medlem kan få sagen prøvet på førstkommende generalforsamling. Opretholdelse af eksklusionen kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 5 Generalforsamling

  1. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden 1. maj.
    2. Indkaldelse sker via e-mail eller opslag på sociale medier med mindst 14 dages varsel.
    3. Dagsordenen skal som minimum indeholde valg af dirigent og stemmetællere, bestyrelsens beretning, godkendelse af regnskab, fastsættelse af kontingent, valg til bestyrelsen, behandling af indkomne forslag samt eventuelt.
    4. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.
    5. Afstemninger sker som udgangspunkt ved håndsoprækning.
    6. Alle afgørelser træffes ved simpelt flertal, medmindre andet følger af vedtægterne. En lovligt indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
    7. Stemmeret kan udøves ved skriftlig fuldmagt, som skal være bestyrelsen i hænde senest dagen før generalforsamlingen.
    8. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 1/5 af medlemmerne skriftligt anmoder herom.

§ 6 Bestyrelse

  1. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af mindst en forperson, en næstforperson, en kasserer og to bestyrelsesmedlemmer.
    2. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
    3. Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen.
    4. Bestyrelsen er foreningens øverste myndighed mellem generalforsamlingerne.
    5. Alle medlemmer samt ansatte kan opstille til bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter selv mødefrekvensen.
    6. Bestyrelsen medvirker ved udarbejdelse af budget og godkender budgettet for det kommende år.

§ 7 Tegningsret

  1. Foreningen tegnes af forpersonen og kassereren i fællesskab. Dette gælder ved køb, salg og pantsætning.
    2. Regnskabsåret følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december.
    3. Foreningens forpligtelser hæftes alene af foreningens formue. Ingen medlemmer eller bestyrelsesmedlemmer hæfter personligt for foreningens forpligtelser.

§ 8 Økonomi og regnskab

  1. Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
    2. Regnskabet revideres af en revisor valgt af generalforsamlingen.
    3. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab samt budget for generalforsamlingen.
    4. Foreningens forpligtelser hæftes alene af foreningens formue. Ingen personer hæfter personligt for foreningens forpligtelser.
    5. Tegningsberettigede er foreningens forperson og kasserer.

§ 9 Frivillige, plejefamilier og ansatte

  1. Ansættelse af personale besluttes af bestyrelsen.
    2. Der udarbejdes frivilligaftaler mellem foreningen og frivillige, der bistår i plejefamilier eller på internatet.

§ 10 Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan vedtages på en generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Deltagelse kan ske både ved fysisk fremmøde og online, hvis dette er besluttet af bestyrelsen.

§ 11 Opløsning

  1. Opløsning af foreningen kræver 2/3 flertal på to generalforsamlinger afholdt med mindst 4 ugers mellemrum.
    2. Eventuelle midler ved opløsning skal tilfalde en lignende almennyttig organisation med dyrevelfærdsmæssigt formål.

Hjælp en kat

& Bliv kattens helt