Fordi hver en pote tæller
Gribskov Katte-SOS startede i 2025. Vi er en ikke erhvervsdrivende forening med ét klart formål: At hjælpe katte og killinger i nød.
Bag foreningen står dyrlæge Maria Tjørved Olsen – og en voksende gruppe engagerede frivillige, der sammen kæmper for at give hjemløse, forvildede og efterladte katte i Gribskov og omegn den hjælp og omsorg, de fortjener.
Alt for mange katte lever uden tag over hovedet, uden mad – og uden nogen til at tage ansvar. De bliver syge, skadet og lider – i stilhed.
Vi sørger for, at de ikke længere står alene.
Hvad vi gør
Hos Gribskov Katte-SOS er vores formål at:
Indfange og hjælpe herreløse katte og killinger
Give dyrlægehjælp, foder og kærlig pleje
Formidle kattene og killinger videre til nye, trygge hjem
Uddanne og støtte plejefamilier og frivillige
Skabe opmærksomhed om kattevelfærd i vores lokalsamfund
Tilbyde omplacering af tamkatte og killinger – når vi har plads
Maria, foreningens grundlægger, har købt et gammelt, blåt hus i Mårum, som er blevet forvandlet til et lille katteinternat og behandlingsklinik. Herfra koordineres både dyrlægehjælp, pleje og adoptioner – alt sammen med kattene i centrum.
Et fælles ansvar
Vi er kun lige begyndt – men vi ved, at det her virker.
Med hjælp fra lokalt støtte og frivillige gør vi allerede en forskel hver eneste dag.
Vil du være med?
Så er vi – og ikke mindst kattene – dybt taknemmelige.
Sammen kan vi redde liv, én pote ad gangen.